Besøgt: -

Info: 

Cabanas ligger direkte på Chaweng Beach og er et moderne beach club-koncept med pool, cabanas, sunbeds, mad, drinks og musik.

Stedet kalder sig selv en day-to-night beach club, og det passer meget godt til konceptet. Om dagen kan man bruge området til pool, strand, mad og afslapning, mens der senere på dagen ofte er mere musik, events og beach club-stemning. De har blandt andet 40 sunbeds, private cabanas, 2 pools og flere forskellige madstationer.

Maden er bygget op omkring flere små køkkener/food stations. Der er blandt andet pizza fra Via Emilia, sushi, tacos, satay, thai-mad, desserter og cocktails. Det gør stedet praktisk, hvis man er flere afsted og gerne vil kunne vælge forskelligt, men stadig sidde samlet ved stranden.

Cabanas har også faste events i løbet af ugen, blandt andet musik- og temadage om eftermiddagen. Det er derfor et sted, der kan skifte lidt karakter afhængigt af dag og tidspunkt.

Åbningstiden er angivet som dagligt kl. 12.00–24.00, med swim time 07.00–19.00. Køkkenet har à la carte fra 12.00, med sidste bestilling normalt 22.30.

Cabanas er et pænt og mere organiseret beach club-sted på Chaweng. Ikke et billigt lokalt strandsted, men et godt valg hvis man vil have pool, strand, cabana, musik, mad og drinks samlet ét sted.

Hjemmeside:


Google Map


 Mediearkiv