Besøgt: -
Info:
Another World VR Samui ligger på 2. sal i Central Festival Samui og er en indendørs VR-arena, hvor man spiller sammen i et virtuelt univers.
Det er ikke almindelig gaming foran en skærm. Her får man VR-headset på og bevæger sig rundt i en arena på omkring 100 m², hvor man spiller sammen som gruppe. Stedet skriver selv, at man kan spille 2-20 personer samtidig, og at der ikke kræves erfaring på forhånd.
Spillene varer typisk omkring 30 minutter, og der findes forskellige typer oplevelser, blandt andet adventure, sci-fi og mere actionprægede spil. Aldersgrænsen afhænger af spillet, men deres FAQ skriver, at spillere generelt skal være over 6 år. Der er personale til stede, som hjælper og holder øje med spillet, også når der er børn med.
Another World kan også bruges til fødselsdage, familieaktiviteter og grupper. De har loungeområde, hvor man kan vente, og der er også mulighed for board games og console gaming uden for selve VR-arenaen.
Stedet har åbent 10.00–22.00, og adressen er angivet som 2nd floor, Central Festival Samui Mall.
Another World VR Samui er en god indendørs aktivitet, især hvis vejret er dårligt, eller hvis man vil lave noget andet end strand, restauranter og markeder.
Google Map
Mediearkiv