Besøgt: +

Info: Stort supermarked

Big C på Koh Samui er et af de større og mere praktiske steder at handle ind på øen. Selve supermarkedet ligger på første sal, mens der i stueetagen findes forskellige mindre butikker og services. Det er ikke et sted, man tager hen for den store hyggelige shoppingoplevelse, men det er meget praktisk, når man skal købe dagligvarer og ting til huset.

Når man kommer op på første sal, ligger der et større spiseområde til venstre. Her fungerer betalingen lidt anderledes end mange måske er vant til. Man sætter først penge ind på et kort ved kassen, og derefter betaler man i de enkelte madboder ved at få kortet scannet. Man kan altså ikke betale direkte med kontanter i boderne. Har man penge tilbage på kortet, får man dem udbetalt igen, når kortet afleveres tilbage ved kassen.

Selve Big C har efter min mening et lidt større udvalg end Lotus på Samui, og der er også en del udenlandske varer. Det gør stedet godt, hvis man leder efter lidt mere end de helt almindelige basisvarer. Her kan man købe dagligvarer, frugt og grønt, kød, fisk, drikkevarer, husholdningsartikler, snacks, køkkenudstyr og mange af de ting, man typisk mangler, når man bor i hus eller villa.

I stueetagen findes blandt andet KFC, i parkeringskælderen under Big C er der også mulighed for at få bilen vasket, mens man handler. Det gør stedet ret praktisk, hvis man vil kombinere indkøb, hurtig mad og lidt bilpleje på samme tur. Bilvask udvendig 350 thb, ind- udvendig 450 thb. Mobil: +66 97 951 4529.


Google Map


 Mediearkiv